Falck i Nykøbing F. vasker branddragter for 15 brandstationer i en barrieremaskine

– Vi ville gerne gøre noget for arbejdsmiljøet.

Så enkelt udtrykker områdeleder for Brand hos Falck Lolland-Falster, Klaus Nielsen det. Altså grunden til, at hans brandstation har valgt at vaske branddragter i en barrieremaskine fra Electrolux Professional. Efter vask tørrer han dragterne i Electrolux Professionals effektive tørreskabe.

Klaus Nielsen vasker ikke kun branddragter for stationens egne folk, men også for 14 andre brandstationer i området. Han vurderer, at der er omkring 300 branddragter i omløb i en puljeordning, hvor dragterne ikke er øremærket til en enkelt brandmand. Man tager bare en ren på hylden.

– Med puljedragter er det nemt og tilgængeligt for brandfolkene. Og så minimerer vi håndteringen af de beskidte dragter og undgår dermed farlige sodpartikler. Med barrieremaskinen har vi fuldstændig adskilt det rene og det urene område, forklarer Klaus Nielsen, som i øvrigt også brugte barrieremaskinen til at vaske testmedarbejderes tøj på desinfektionsprogram i Coronaperioden.

Barrieremaskinen vasker rent og skånsomt

Klaus Nielsen har tidligere oplevet, at branddragter tog skade af at blive vasket. For eksempel kunne reflekserne ryge af.

– Vores barrieremaskine vasker dragterne rene uden at ødelægge tøjet. Og så er maskinen uhyre driftssikker og samtidig brugervenlig. Man kan næsten ikke lave en fejl, konstaterer han.

Han har også oplevet et konstruktivt samarbejde med Electrolux Professional i projektfasen.

– Jeg fik ekstrem god support fra Electrolux. For eksempel fik vi fin vejledning, da vi skulle projektere hullet i væggen, hvor barrieremaskinen skulle monteres. Og vi havde en løbende dialog, hvor vi bl.a. fik installeret en ekstra udsugning i tørreskabet, som justerer restfugtigheden og dermed reducerer tørretiden. Generelt oplever jeg, at Electrolux Professional er løsningsorienterede og gode til at dele deres erfaringer med os, siger Klaus Nielsen.

Specialtørreskab med gennemluftningsbøjler

Ring til Electrolux Professional på tlf. 63 76 22 20, hvis du har spørgsmål – eller ønsker et tilbud på sikker vask af brandtøj og udstyr.

Falck ved brandbil
Klaus Nielsen
Vi har tidligere oplevet, at branddragter tog skade af at blive vasket. For eksempel kunne reflekserne ryge af.

Klaus Nielsen, områdeleder for Brand

Se specialvaskemaskiner som fjerner de kræftfremkaldende sodpartikler fra røgdykkerudstyr på 6 minutter.

Hvad er en barriere industrivaskemaskine?

Electrolux Professionals barrierevaskemaskine placeres i væggen mellem to lokaler. De beskidte emner lægges ind i en sluse på vaskemaskinens front. Efter vask tages de rene dragter ud af maskinens bagside i et andet lokale.

Se mere om barriere industrivaskemaskiner

Ergonomisk vaskerivogne og stativer passer perfekt til vaskerier, hospitaler, plejehjem, hoteller osv

Tilbehør og vaskemidler til ergonomisk og effektiv vask

CASE: Nykøbing F. Brandvæsen 2023-03-24T12:07:13+00:00 Electrolux Professional